LK

iphone-anne-150x150

      IHCRemote på Din Iphone eller
                  Adroid telefon

Uanset om du renoverer eller bygger nyt, er el-installationen et væsentligt element, som sikkert ikke bliver lavet om de næste mange år. Derfor får du her nogle væsentlige områder, som du bør overveje inden du går i gang.

Traditionel eller intelligent installation

En traditionel el-installation giver dig lys og strøm i dit hjem. Du kan vælge at øge komforten ved at installere lysdæmpere, timere og bevægelsesmeldere, som på hver sin måde bidrager med hygge og automatiske funktioner.

For langt de fleste renoveringsopgaver, vil udgangspunktet være en traditionel el-installation, som du ved at tilføre nye funktioner og nyt design, kan få gjort både lækker og tidssvarende. 

En intelligent el-installation giver dig ud over lys og strøm en række andre muligheder i form af komfort, sikkerhed og multimedie muligheder.

LK IHC Control®, som er LK's intelligente el-løsning, giver dig frihed til at ændre hvordan el-installationen fungerer – også efter den er etableret. Det bestemmes nemlig ikke af kabler, men af et software-program. Du kan fx ændre, hvor du tænder en lampe eller vælge at lade lyset i badeværelset slukke automatisk, når det ikke længere bruges.  Med en intelligent el-installation kan du også få lysscenarier, som tænder flere lamper eventuelt på tværs af rum på én gang med ét tryk – nogle måske endda på dæmpet lysstyrke.

Sikkerhedsmæssigt kan dit hjem blive præcis så sikkert, som du ønsker det. Blandt mulighederne er tyverisikring, sikring mod strømudfald og overfaldsalarm for blot at nævne nogle.

Ønsker du lokalt netværk, skal du kigge nærmere på LK IHC Net® eller LK IHC Net® Basic. Begge systemer giver dig gennem samme stiktype enten tv-, data- eller telefonsignal. Du kan selv bestemme, hvilke stik som skal kunne hvad – og ændre det, hvis du skifter mening.

Design

Her skal du overveje, om din el-installation skal være diskret og i videst mulig omfang ”usynlig”, eller om du ønsker at el-installationen skal indgå som en aktiv del af hjemmets samlede udtryk og bidrage til din personlige stil?

Med LK's brede udvalg af designserier kan du få det præcis, som du ønsker det.